Her ses en ikke-udtømmende liste over produktioner, jeg selv har idéudviklet og produceret.
Den afspejler både min evne til at sætte større projekter i gang og til at følge dem helt til dørs.
Hold musen over for at gå videre til artiklen.
Her ses en ikke-udtømmende liste over produktioner, jeg selv har idéudviklet og produceret.
Den afspejler både min evne til at sætte større projekter i gang og til at følge dem helt til dørs.
Hold musen over for at gå videre til artiklen.
Nødberedskab for sårbare borgere: Fra rundspørge til national dagsorden
Sammen med en kollega på DK Nyt var jeg med til at sætte fokus på kommunernes nødberedskab for sårbare borgere gennem en landsdækkende rundspørge, der dokumenterede store forskelle i beredskabet. Historierne var med til at løfte emnet til en national dagsorden i både kommuner og KL-regi, og ministeren har flere gange henvist til vores afdækning. Siden har dagsordenen kastet mere end 50 artikler af sig – en dagsorden, jeg fortsat følger tæt.
Klimaekspert kalder AGF's brug af grøn strøm »mere feel good end do good«
Bilist påkørte løssluppen ko. Nu skal han måske betale erstatning til landmanden
En artikel om en bilist, der påkørte en løssluppen ko og stod til at skulle betale erstatning til landmanden og dække udgifter til egen totalskadet bil grundet forældet lovgivning. Problematikken røg hele vejen til Christiansborg, hvor ordførere lovede at se nærmere på reglerne og var dagens mest læste på JP med over 250.000 kliks.
Region Midtjylland jagter klimaresultater i medicin
En artikel om Region Midtjylland, der kan hente store klimabesparelser ved at være opmærksom på, hvilken medicin de ordinerer.
Strejken lukker abstinensbehandling: »Det er de forkerte, der kommer til at betale for det her« / Venstre vil råbe rådmand op: »Vi skal ikke vente, vi skal handle nu«
To artikler om Rusmiddelcenter Aarhus, der lukkede grundet sygeplejerskestrejken i 2021. På baggrund af artiklerne blev Rusmiddelcenter Aarhus genåbnet.
Flashbacks til en krigstid – kunsten hos psykiatrien genopliver minder hos PTSD-ramte
Artikel om hvordan psykiatrien i Aarhus har indrettet lyserøde lokaler for over 7 millioner kroner. Den lyserøde kunst skulle skabe trygge rammer, men PTSD-patienter oplever i stedet, at farven giver ubehagelige flashbacks til kollegaer, der bløder fra lungerne.
Folkeskoleelever med ny digital sidemakker
Artikel om folkeskoleeleverne i Rosmus, der har fået ”ny digital sidemakker”, som giver elever, der lider af skolevægring lov til at deltage i undervisningen gennem robot.
