»Jeg blev revet rundt i alle de følelser, jeg har haft, og som jeg har kæmpet med og imod. Det hele udspillede sig for øjnene af mig, og jeg blev meget bevæget af det. Jeg blev tilskuer til mig eget liv«
aNNE LINNET: »JEG BLEV REVET RUNDT I ALLE DE FØLELSER«

Jeg er jo lige her.
En ellers ret beskeden sætning – men for mange danskere et udtryk for et musikalsk univers fra de sene 80’ere. Et minde om Anne Linnets bedst sælgende album. Og nu en kommende musikforestilling på Aarhus Teater.
Selv fortæller Anne Linnet, hvordan det var en meget overvældende oplevelse at overvære. Et genhør, der med mange af fortidens store ord og følelser fik sparket gang i hele følelsesregisteret.
»Jeg blev revet rundt i alle de følelser, jeg har haft, og som jeg har kæmpet med og imod. Det hele udspillede sig for øjnene af mig, og jeg blev meget bevæget af det. Jeg blev tilskuer til mig eget liv,« fortæller Anne Linnet.
Helt uden bekymring har den garvede sangerinde heller ikke været. Ifølge Anne Linnet gik hun til første lydprøve med korslagte arme, noget skeptisk. Det skulle vise sig at være uden grund. For som tonerne tog til, blev smilet kun bredere.
»Jeg forsøgte at være helt neutral i min tilgang til det, men det er klart, alle de sange er jo som mine små børn, så jeg tænkte meget over, hvordan de behandlede dem,« fortæller Anne Linnet og fortsætter, »men jeg kunne med det samme mærke, at de havde fat i den lange ende. Det gjorde mig både glad og rørt.«
Læs hele artiklen her.
NÆSTE PRODUKTION
Barndomsminder fra rosenvej - centrum for tyskernes terror
