Barndomsminder fra rosenvej - centrum for tyskernes terror

2025

Rebranding and ideation for Brnd, a fully fictional brand

»Dengang kørte vi tit forbi havnen i motortoget, som det hed. Men det er ikke kun gode minder, som jeg har med det. Vores ungpige fik nemlig sprængt benene af, engang hun var med det. Det skal siges, at hun voksede op og fik et godt liv med fire børn, der hver morgen stillede hendes nye ben hen til sengen«

Han husker det klart og tydeligt. Hvordan de stod der med bare bryster, helt blottet i rendyrket ydmyghed ved Lille Torv i Aarhus, mens deres lange afklippede lokker farvede brostenene blonde og brune. Tyskertøserne blev de kaldt.

»Jovist var det barsk, men vi skal huske, at det var en anden tid. I Frankrig skød man dem - selv dem med barn i maven, og det er i grunden helt grotesk,« siger han.

De nu grusomme billeder, der tilbage i 1945 symboliserede dansk frihed, er blot en del af Sverre Teglborgs mange minder fra en tid, som de fleste helst vil glemme. Han tager en slurk af sin kaffe og smiler.

Sverre Teglborg var blot en dreng, da Danmark blev besat af Tyskland. I dag er han 82 år, tidligere skomager og solbrun, som kun en pensionist kan blive det i maj.

Til daglig har han til huse i en taglejlighed i Klintegaarden i Aarhus midtby og er formentlig indehaver af en af de mest eftertragtede udsigtsposter i Aarhus. Men selv om hans altan i bedste funkisstil leverer frit udsyn til Mols Bjerge og Aarhus Bugt, er det sejlskibene og surferne, der hver dag driver ud af havnen, som han lader blikket hvile ved.

For de vidner om et liv, der ikke fandtes dengang, han voksede op.

»Dengang kørte vi tit forbi havnen i motortoget, som det hed. Men det er ikke kun gode minder, som jeg har med det. Vores ungpige fik nemlig sprængt benene af, engang hun var med det. Det skal siges, at hun voksede op og fik et godt liv med fire børn, der hver morgen stillede hendes nye ben hen til sengen,« siger han.

Læs hele artiklen her.

NÆSTE PRODUKTION

UDVALGTE BILLEDER