Lasse har det, mange drømmer om: en psykologpraksis, en stabil kæreste og en lejlighed med udsigt til vandet. Men under overfladen lurer en uro, han ikke kan ryste af sig.

I Glenn Bechs nye roman, “Jeg er ikke færdig med dig”, stilles der skarpt på det psykologiske efterslæb, som følger med, når man bryder med sin sociale arv.»

Jeg vil vise, at det at bryde mønstre ikke kun handler om at tage en uddannelse eller købe en ejerlejlighed. Det handler i høj grad også om at få tillid til verden igen,« siger Glenn Bech.

Og han ved, hvad han taler om. Bogen tager nemlig afsæt i noget dybt personligt. Jovist er det fiktion, men han betegner selv projektet som en bearbejdning af alt det, der fulgte efter “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”.

Som psykolog bruger Glenn Bech sin faglige indsigt aktivt i det litterære arbejde. Ikke for at analysere sine karakterer men for at skrive mennesker frem, der er troværdige i al deres kompleksitet.

»Jeg ved godt, hvad mine styrker er. Jeg kan aflæse mennesker og forstå deres motiver. Det er en kæmpe hjælp, når jeg skriver relationer frem i en roman,« siger han.

De temaer, han behandler, er ikke nye i hans forfatterskab. Men de skifter form.

»Lasse er ikke nogen analyse. Han er forvirret. Han drikker for meget. Han leder efter en vej uden nødvendigvis at finde den. Jeg tror, mange vil kunne spejle sig i det.«

På overfladen ligner Lasses liv en succes. Men romanens blik skærer gennem fernissen og ind til noget, som Glenn Bech mener, alt for sjældent bliver sagt højt:

At det sværeste ikke nødvendigvis er at skifte socialklasse men at leve med de spor, man bærer med sig.

»For mig har det sværeste været det psykologiske: At genopbygge et selvværd, at få tillid til relationer. Det sværeste har ikke været at bryde fri men at få tillid til verden igen. Det er hundrede gange hårdere end at komme igennem studiet.«

Læs hele artiklen her