Politibetjent i hundepatruljen. Jura. Samfundsfag. Spansk. Eller noget helt femte. Overvejelserne var mange, da Line Franck i sin tid skulle beslutte, hvad hun ville arbejde med.

I dag er hun hverken betjent eller flydende i spansk – hun er derimod snart sagt synonym med ordet bolig og for mange et velkendt ansigt, der i bedste sendetid toner frem i boligprogrammet ”I hus til halsen”, hvor hun sammen med et hold af eksperter hjælper folk fra nær og fjern ud af klemte boligsituationer.

Desuden er hun – hvis hun selv skal sige det – landet det helt rigtige sted.

Det er ikke mere end et par uger siden, at man kunne se en rørt Line Franck i sidste episode af denne sæsons ”I hus til halsen”. Her hjælper hun i selskab med sine medværter og -eksperter Kirsten, der har mistet sin mand og af samme grund ikke længere kan bo i sit hus, men derimod risikerer bundløs gæld resten af livet.

Er man blandt de knap én million danskere, der hver torsdag tænder for fjernsynet for at se, hvordan det går folk som Kirsten, er det næppe første gang, man har set Line Franck med blanke øjne. Tværtimod.

»Jeg kan ikke lade være at blive enormt engageret i de mennesker, vi arbejder med og forsøger at hjælpe. Det er jo ofte folk, der er ude, hvor de ikke kan bunde, og som har lukket os ind og bedt om hjælp. Det har jeg den dybeste respekt for,« siger hun og supplerer:

»Derfor forsøger jeg at give dem den upolerede udgave af mig. Jeg ser mere mig selv som en omsorgsperson frem for en tv-person. Og det at sænke paraderne i den ramme gør, at jeg oplever at blive meget involveret i menneskerne og deres situation. Jeg kunne godt forsøge at holde det ud i strakt arm, men det lykkes alligevel ikke.«

»Det kunne være mig i morgen,« understreger hun.

Læs hele artiklen her.