I sportens verden plejer man at snakke om ”De gyldne 30”. Et udtryk, der signalerer, at du er færdig i branchen, når du forlader 20’erne.

Farvel og tak.

Men sådan behøves det ikke nødvendigvis at være længere.

»Generelt ser vi lige nu en tendens til, at flere sportsfolk klarer sig fint i toppen, trods de har rundet de 30 år – herefter plejer man ellers at sige, at det begynder at lakke mod den sportslige ende,« siger Mads Brink Hansen, sportsfysiolog ved Team Danmark.

Og det lyder jo i grunden fantastisk: Hvem vil ikke svømme et par baner mere? Tilbagelægge de sidste kilometer i sadlen? Eller endnu engang opleve adrenalinen pumpe, når kampen er lige en snert for tæt?

Det er der nok ikke mange, der kan takke nej til. Men helt uden konsekvenser er den forlængede karriere ikke altid. For med alderen slutter der sig ofte andet end medaljer til samlingen. Familie. Og hvordan kombinerer man lige en tætpakket kalender med et familieliv?

Det er ikke altid nemt. Spørg bare Michael Mørkøv.

Han er 37 år, OL-guldvinder, flerdobbelt verdensmester i banecykling, tidligere danmarksmester i landevejscykling og betegnes stadig som en af verdens bedste til sin sportsgren. På fredag er han således med, når årets udgave af Giro Italia begynder.

Men det er ikke alt. Det danske pragteksemplar af et cv rummer meget mere. Foruden de mange medaljer og flotte sejre er han far til Alberte, Frederik og Viktor, som han har med sin kone, Trine Mørkøv.

»Specielt min søn Frederik er god til at sætte ord på, hvad han mangler. Og det er en far, der har tid til ham hver dag, hele tiden. Derfor er det sommetider med en knude i maven, at jeg vinker farvel for at tage afsted i flere uger,« siger den danske cykelrytter om oplevelsen af at passe sit job på ugelange udlandsophold.

Læs hele artiklen her.